|| Dette indlæg bliver en af de tunge slags ||
Idag er det en af de mærkelige dage, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal føle eller tænke. Min ven, Thomas, som har stået mig nær i 5 ubeskrivelige år, rejser til fucking USA i et helt år uden at vende hjem. Jeg ved ikke helt, hvordan det skal fungere uden ham. Jeg ved man altid kan skrive og ringe over diverse ting, men det er bare ikke det samme i længden. Selvfølgelig vil jeg gøre alt for at holde kontakten og det er heldigvis "kun" et år, men jeg ville nu allerhelst se ham hjemme. Det er måske ret tidligt allerede at glæde sig til hans hjemkomst hæ hæ. Og for at det ikke skal være løgn, gik jeg også glip af en surprise fest for ham, som skulle fungere som en afsked. I samme uge var han dog ude i hytten på camping, og det var nok en af de bedste dage nogensinde, når man tænker på minde fronten.
Vores venskab er et af de slags, hvor man kan lave alt og ingenting uden det bliver pinligt for den ene part. Vi står hinanden så nært på utrolig mange områder og vores platte humor passer alt for godt overens. Vi forstår hinanden og drager nytte af det i mange sammenhænge. Igennem 5 år har jeg aldrig grinet så meget, som jeg har gjort med/af ham. Han er så umenneskelig klodset, men det morer jeg mig bare over. Udover at være den sjoveste, jeg kender, har vi også vores alvorlige øjeblikke. INGEN har været så trofast og loyal overfor mig, som han har. Ikke engang mine veninder gennem hele livet, kan måle sig med den morale han har. Uden der har været en officiel titel på vores venskab, har han uden tvivl været min bedste så længe jeg kan huske.
Thomas! Jeg ved du er derude.. Du skal vide, at jeg sætter stor stor pris på alt det, du har gjort for mig. I mange situationer ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dig. Du har åbnet mine øjne op for så mange ting. Jeg kommer til at savne dig så ufattelig meget, nu hvor du skal væk :( Jeg håber ikke, du vil glemme mig eller vores fantastiske venskab. Du må heller ikke erstatte mig!!! Jeg venter bare herhjemme, hvilket også er den eneste mulighed jeg har stort set. Jeg elsker dig meget.
Du er guffe latte, som du jo så bare skal lære at bruge noget oftere
Idag er det en af de mærkelige dage, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal føle eller tænke. Min ven, Thomas, som har stået mig nær i 5 ubeskrivelige år, rejser til fucking USA i et helt år uden at vende hjem. Jeg ved ikke helt, hvordan det skal fungere uden ham. Jeg ved man altid kan skrive og ringe over diverse ting, men det er bare ikke det samme i længden. Selvfølgelig vil jeg gøre alt for at holde kontakten og det er heldigvis "kun" et år, men jeg ville nu allerhelst se ham hjemme. Det er måske ret tidligt allerede at glæde sig til hans hjemkomst hæ hæ. Og for at det ikke skal være løgn, gik jeg også glip af en surprise fest for ham, som skulle fungere som en afsked. I samme uge var han dog ude i hytten på camping, og det var nok en af de bedste dage nogensinde, når man tænker på minde fronten.
Vores venskab er et af de slags, hvor man kan lave alt og ingenting uden det bliver pinligt for den ene part. Vi står hinanden så nært på utrolig mange områder og vores platte humor passer alt for godt overens. Vi forstår hinanden og drager nytte af det i mange sammenhænge. Igennem 5 år har jeg aldrig grinet så meget, som jeg har gjort med/af ham. Han er så umenneskelig klodset, men det morer jeg mig bare over. Udover at være den sjoveste, jeg kender, har vi også vores alvorlige øjeblikke. INGEN har været så trofast og loyal overfor mig, som han har. Ikke engang mine veninder gennem hele livet, kan måle sig med den morale han har. Uden der har været en officiel titel på vores venskab, har han uden tvivl været min bedste så længe jeg kan huske.
Thomas! Jeg ved du er derude.. Du skal vide, at jeg sætter stor stor pris på alt det, du har gjort for mig. I mange situationer ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dig. Du har åbnet mine øjne op for så mange ting. Jeg kommer til at savne dig så ufattelig meget, nu hvor du skal væk :( Jeg håber ikke, du vil glemme mig eller vores fantastiske venskab. Du må heller ikke erstatte mig!!! Jeg venter bare herhjemme, hvilket også er den eneste mulighed jeg har stort set. Jeg elsker dig meget.
Du er guffe latte, som du jo så bare skal lære at bruge noget oftere
Mine yndlings minder er ret forskellige.
Venskabet startede med, at jeg introducerede ham for min veninde Camilla, hvorefter de blev kærester hæhæ!
Jeg vil altid grine over, at han kunne snuble over en tennisbold på min fødselsdag. Gud jeg græd af grin den dag. Det var bare så ironisk og klodset! Lige som Thomas nu er.
Vi har endda haft vores fortvivlende øjeblikke. Et par gange er der sket det, at vi har været vilde med hinanden. Jeg glemmer aldrig dengang, vi gemte os på en stor græsplæne under en "fest" for flere år siden, hvor vi sad og holdt i hånd i smug. Han brugte voks dengang hahahahaha.
Om sommeren er det blevet en tradition at mødes ved campingpladsen tæt på, hvor vi var så heldige at møde nogle små børn, som begyndte at snuse til hinandens røve, idet de gled ned af rutchebanen. Utrolig klamt men det måtte bare ses.
Til de uendelige mange shelterfester der er blevet holdt, var han så sød at følge mig toilet midt ude i skoven. Fuld sad han ved siden af mig, mens jeg tissede og spillede på sin guitar, mens han sang om mig i det daværende øjeblik. + han sad og rakte mig toiletpapir hø hø. Et meget anderledes øjeblik, som vi griner meget over den dag idag.
Jeg vil også altid elske den måde, hvorpå han spurgte desperat, om jeg ikke ville hjælpe ham med at dele reklamer ud. Tilfældigvis når det altid var dårligt vejr.
Jeg glemmer aldrig, da han valgte at smide bomben. Han kan ikke klippe sine egne nelge!
En dag var han også så skide sød at invitere mig i biffen for at se "The woman in black", hvilket helt klart kan anbefales. Jeg elsker at se gysere, så det passede mig perfekt, at det skulle være verdens mest uhyggelige spøgelsesfilm. Der var bare den ting, at han åbenbart ikke var så vild med netop dén slags. Så under filmen fik han det utrolig dårligt og kunne slet ikke holde ud at se på skærmen.. Scheisse det var spøjst og sjovt, men det var også ret ubehageligt at se ham sådan i det øjeblik.
Her sidste uge var jeg jo på camping med 3 tætte veninder, hvor ham og Lukas overnattede en dag. Det var den dag på turen, hvor solen valgte at skinne. Stemningen var afslappet og hyggelig med druk, grillmad, høj musik og nøgenbadning. Skide godt var det!
Han bliver virkelig savnet og jeg gider slet ikke at skulle undvære ham i et helt år. Hvem ved hvor meget man forandrer sig eller vokser fra hinanden, når vi engang ses igen.
Men men men men men!!! Idag skal jeg ud til ham for en sidste gang. Ses
Men men men men men!!! Idag skal jeg ud til ham for en sidste gang. Ses
Ingen kommentarer:
Send en kommentar