torsdag den 16. maj 2013

Good old friends.


Dette billede er helt tilbage fra sidste skoledag i 9. kl. Laura og jeg. Det er bemærkelsesværdigt, at der allerede er gået næsten et helt år. For fanden tiden går stærkt! Jeg står i den situation, at jeg er blevet delt fra størstedelen af mine veninder fra folkeskolen. Her i Sønderborg sker der det, at alle vælger stats frem for AGS eller handels. Derfor har jeg været nødt til at starte helt fra bunden. På en måde har det været ufatteligt forfriskende at kunne lære helt nye ansigter at kende uden, at de på forhånd vidste en hel masse om en. Ikke fordi jeg har noget at skjule, men det har bare været med til at modne mig endnu mere at skulle være selvstændig på en helt ny måde. På trods af mit savn af gamle veninder, har jeg fået nogle helt fantastiske nye tøser at omgås med. Jeg elsker livet på gymnasiet. Jeg er fascineret af fagene. Jeg føler mig tilpas. Nu er jeg bare nysgerrig efter at se, hvad 2.g bringer. Min krop og min hjerne er gået på ferie for længst, så det er bekræftende at vejret er så godt. Havde forresten fri kl 11 idag, så har bare nydt solen i selskab med min mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar